Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Madplan med nem aftensmad
Ugens madplan med lækre bud på nem aftensmad til hele din uge.

Lækker wokmad, hurtig paella & skøn porretærte med bacon: Her er ugens madplan til dig!

De sidste uger op mod jul kan nemt blive travle med masser af hyggelige arrangementer og julegaveindkøb – derfor skal aftensmaden også være forholdsvis nem at gå til, og ikke mindst at planlægge. Denne uges madplan hjælper dig godt på vej med opskrifter og indkøbsliste.

I denne uge kører vi meatless Monday, og serverer en skøn 'pasta-otto' med broccoli – er du ikke til en hel kødløs mandag, kan du evt. tilsætte lidt færdigstegt bacon eller en rest kyllinge- eller skinkekød i tern.

Tirsdag skal vi have en super lækker wokret med stegt okse og savoykål, og onsdag laver vi en nem porretærte med kylling og bacon.

Torsdag står menuen på lækker paella med fisk og edamamebønner, og fredag steger vi små minifrikadeller, som vi serverer med pasta, tomater og pesto.

Skulle du få tid til at lave lidt nemt juleguf, får du også opskriften på verdens nemmeste havregrynskugler, som du kan hurtigt kan bikse sammen og trille.

Som altid får du alle opskrifterne + en indløbsliste lige her på siden. Velbekomme og god fornøjelse med madplanen.

INDKØBSLISTE TIL UGE 51:

KØD/FISK
500 g hakket oksekød
500 g hakket svinekød eller en blanding af svine- og kalvekød, maks. 10 % fedt
200 g kogt eller stegt kyllingekød uden skind og ben
100 g bacon i små tern
600 g knurhanefilet eller anden fast fiskefilet 

FRUGT/GRØNT
Hvidløg
500 g tomater
400 g edamamebønner (evt. fra frost)
5 porrer
3 løg
3 citroner
2 bøftomater 
2 røde chili
1 broccoli
1 bundt bredbladet persille 
½ savoykål
1 bundt thai-basilikum

MEJERI
300 g revet parmesan
8 æg
100 g smør
1 æggeblomme
3 dl mælk
150 g reven, mild ost, f.eks. emmentaler, gruyere eller danbo

DIVERSE/KOLONIAL

300 g orzo (minder om risotto-ris, men er lavet af pasta)eller anden risformet pasta
300 g pasta f.eks. bånd
5-7 dl hønsefond eller bouillon
175 g hvedemel
250 g paellaris 
Oliven
1 nip safran 
2 tsk. stærk paprika 

Tilbehør: basmati ris, grøn pesto + evt. brød til både paella, pasta og pasta-otto

Vil du også lave havregrynskugler skal du bruge: 
5 dl finvalsede havregryn, 2 dl flormelis 1 dl kakao, 100 gram smør og 3-4 spsk. solbærsaft eller anden væske, f.eks. kaffe eller juice.

Madplanen er lavet ud fra følgende kriterier:

  1. Med denne madplan får du hver lækre opskrifter på nem aftensmad og en indkøbsliste, så du kan købe ind til det hele på én gang.
  2. Maden skal være nem og til at lave på mellem 20 og 45 minutter på hverdage.
  3. Alle opskrifter er til fire personer, med mindre andet er angivet.
  4. Der er som regel fisk på menuen en gang om ugen.
  5. En af ugens dage er kødfri – eller næsten kødfri.
  6. Indkøbssedlen forudsætter, at du har et basislager i dit køkken bestående af salt, peber, diverse krydderier, olie, eddike, soja, rasp, sukker og honning.
  7. Og vigtigst af alt – der er en kage eller en dessert i hver uges madplan. Så har du en lækker opskrift ved hånden, hvis der er anledning til lidt ekstra guf i løbet af ugen.
Se, hvad vi ellers skriver om: Madplaner