Opskrift på karrysild og kryddersild
SPONSORERET indhold

2 slags sild

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Vibeke Lehn Foto: Jes Buusmann
06. nov. 2010 | Opskrift | ALT for damerne
7

Ingredienser

Sild med karrydressing
300 g afdryppede marinerede sildefileter.
2 spsk dijonsennep
½-1 tsk karry
1 spsk sukker
1 spsk lys vineddike
2 spsk neutral olie, f.eks.
majs- eller vindruekerneolie
1 dl fløde 18%
salt, peber.
Pynt:
Finthakkede cornichoner
fintklippet purløg
evt. hakket hårdkogt æg.

Kryddersild i sherrymarinade
3-400 g velafdryppede kryddersildefileter.
2 dl tomatjuice
½ dl rapsolie
½ dl sherry, f.eks. Amontillado
2 spsk sherryeddike
2 spsk rørsukker
salt, friskkværnet peber
1 lille, hakket rødløg.

Sådan gør du

Sild med karrydressing
Dressing: Rør sennep, karry, sukker og vineddike med olie. Tilsæt fløde og pisk dressingen glat, smag til med salt og peber og stil den koldt til brug. Anretning: Afdryp og skær sildefileterne i passende stykker. Læg dem på et fad, hæld dressing over og pynt med cornichoner, purløg og evt. hakket æg.

Kryddersild i sherrymarinade
Skær sildefileterne i passende stykker. Rør alle ingredienserne til marinaden sammen og smag til med
salt, peber og evt. yderligere sukker. Læg sildefileterne i marinaden og lad dem trække køligt til serveringen. Pynt med yderligere hakket rødløg.