snacks
SPONSORERET indhold

3 lækre dip

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Der skal dip til dine snacks nytårsaften. Vi har fundet 3 af slagsen, der gør dine måltider lidt mere spændende.

Af: Vibeke Lehn
28. dec. 2012 | Opskrift | Fit living

Ingredienser

ASIATISK DRESSING:
1 dl god sojasauce
1 spsk honning
1 spsk finthakket frisk ingefær
1 fed finthakket hvidløg
1 spsk lys vineddike
2 spsk sesamolie

PEBERDRESSING MED MANDLER:
3-4 røde peberfrugter
1 udkernet, fintsnittet chili
1-2 fed hvidløg
2 spsk saltede mandler
salt og peber
½ tsk røget, spansk paprika
evt. fintskåret basilikum

HUMMUS MED SPINAT:
1 dåse velafdryppede kikærter
150 g spinatblade
2 fed knust hvidløg
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk groft knuste korianderfrø
saft af en halv citron eller appelsin
1 spsk olivenolie
salt og friskkværnet peber
1 tsk sesamolie

Sådan gør du:

ASIATISK DRESSING:
Pisk alle ingredienserne sammen og smag til.  GOD TIL: grove grønsager som kål og gulerødder. Er også god til kolde nudelsalater eller wok- og risretter.
Energi pr. person: 90 kcal

PEBERDRESSING MED MANDLER:
Flæk og udkern peberfrugterne. Grill dem under ovngrillen med den buede side opad, til skindet er mørkt og blistret. Afkøl dem og flå skindet af, blend dem med de øvrige ingredienser og smag til. GOD TIL: friske bønner og sukkerærter, pastasalater eller til at smøre på groft, ristet brød. Energi pr. person: 60 kcal


HUMMUS MED SPINAT:
Blancher spinatbladene i kogende, letsaltet vand 1 minut, afdryp og knug dem fri for væde. Blend kikærterne med spinatblade, hvidløg, spidskommen og koriander samt citron- eller appelsinsaft og olivenolie til en tyk pasta, som smages godt til med salt, friskkværnet peber samt sesamolie.
GOD TIL: dip sammen med grønsager, æg, fjerkræ og lam. Men også fin som sandwichfyld.
Energi pr. person: 120 kcal