3 x friskpresset juice
3 x friskpresset juice med broccoli, æbler, rødbeder, mandler og skovbær
Ingredienser
1. Med broccoli & æbler:
1 stor broccoli
8 æbler
25 g friskrevet ingefær
4 kviste frisk mynte
2. Med rødbeder & mandler:
1 kg rødbeder
4 dl tranebærjuice
25 g mandler
3. Med skovbær:
500 g blåbær
400 g hindbær
4 dl yoghurt naturel
2 spsk. agavesirup
Sådan gør du:
1. Med broccoli & æbler:
Del broccolien i små buketter. Skær æblerne i kvarte. Pres broccoli, æbler og ingefær i en juicer eller saftcentrifuge. Server med frisk mynte.
2. Med rødbeder & mandler:
Skræl rødbederne og pres dem i en juicer eller saftcentrifuge. Bland rødbedesaften med tranebærjuice og server med drys af blendede mandler.
3. Med skovbær:
Blend blåbær, hindbær og yoghurt til en tyk smoothie. Fordel i glas og server med dryp af agavesirup.