Hjemmelavet is
Foto: Nicolai Mørk

Vild med is? Her er 4 nye lækre og sunde(re) varianter

Så er det istid. Og her får du 4 lækre opskrifter på sund hjemmelavet is med få kalorier i. Se her, hvordan du laver nem sund is med få ingredienser:

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
plate 4 Person(er)

1. Granité a la Mojito (160 kcal)
reven skal og saft af 3 lime
5 dl vand
150 g fint økologisk rørsukker
3 kviste kraftig mynte
mynte som pynt

2. Appelsin & chilisorbet  (260 kcal)
2 dl vand
200 g økologisk rørsukker
tyndskåret skal af 3 økologiske appelsiner
1-2 udkernede, fintsnittede røde chilier
saft af 4-5 appelsiner (ca. 4 dl)
1 æggehvide
lidt snittet chili som pynt

3. Jordbær & hindbær (170 kcal)
250 g nippede jordbær og hindbær
korn af 1 vaniljestang
½ dåse sødet, kondenseret mælk (Nestlé eller Tørsle )
½ liter græsk yoghurt 0,1%
hindbær som pynt

4. Kokosgranité med lime (290 kcal)
2,5 dl vand
75 g fint økologisk rørsukker
1 dåse kokosmælk
2 spsk limesaft
2 spsk reven økologisk limeskal
reven limeskal som pynt

Sådan laver du selv hjemmelavet og sund is:

1. Granité a la Mojito
Kom limeskal, vand, sukker og mynte i en gryde og kog det hele under omrøring. Kog, til sukkeret er opløst og derefter i yderligere 1-2 minutter. Afkøl og bland siruppen med limesaft, sigt og hæld den i en form. Frys granitéen i ca. 1 time. Bryd iskrystallerne med en gaffel, frys igen og gentag processen 2-3 gange. Frys granitéen færdig. Server i glas evt. med lidt rom og pynt med frisk mynte.
Energi pr. person: 160 kcal
sund-is-mojito.jpg

2. Appelsin & chilisorbet
Kog vand, sukker, appelsinskal og chili under omrøring, til sukkeret er opløst og kog derefter yderligere i et minut. Tilsæt appelsinsaft og afkøl og sigt sorbetmassen. Pisk æggehviden til blødt skum. Rør den i sorbetmassen og frys den i en lav metalform. Når sorbetmassen er næsten frossen, piskes den igennem med håndmikseren og fryses færdig. Server sorbeten med frisk chili.
Energi pr. person: 260 kcal
sund-is-appelsin-chili-sorbet.jpg

3. Jordbær & hindbær 
Blend bær og vaniljekorn. Tilsæt kondenseret mælk og blend yderligere. Tilsæt derefter yoghurten i cremen og blend igen. Hæld iscremen i en form og frys den i mindst 4-5 timer. Tag isen ud 15-20 minutter før serveringen og anret den i en skål med lidt friske hindbær.
Energi pr. person: 170 kcal
sund-is-jordbaer.jpg

4. Kokosgranité med lime
Kog vand og sukker, til sukkeret er opløst. Afkøl og blend eller pisk lagen med de øvrige ingredienser. Hæld ismassen i en flad form og sæt den i fryseren. Skrab godt i isen et par gange med en times mellemrum og frys den yderligere i en time. Hæld isen i en skål, pisk den igennem med håndmikseren og frys den færdig. Server isen med et drys reven limeskal.
Energi pr. person: 290 kcal
sund-is-kokosgranite.jpg

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Se, hvad vi ellers skriver om: Sunde desserter, Mojito, Dessert og Hjemmelavet is