Sundere og grønnere frikadeller, brun sovs og rødkål
SPONSORERET indhold

Sunde frikadeller med brun sovs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækker opskrift på sunde frikadeller med brun sovs, kartofler og rødkål i en sundere og mere fedtfattig udgave - klassisk dansk mad, men ikke helt som vor mor lavede det.

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Mikkel Adsbøl
23. okt. 2012 | Opskrift | ALT for damerne
Frikadeller med brun sovs og kartofler til 4 personer | Total: 40 min

Ingredienser

800 g hakket svinekød, 3-7%
1 tsk salt
peber
2 æg
1 dl mælk
2 løg
1 squash
50 g rugmel eller havreklid
2 spsk flydende oliemargarine til at stege frikadellerne i (f.eks Becel eller flydende kærgaarden)
1 rødkål (ca. 500 g)
2 spsk oliemargarine
1 dl sukkerfri solbærsaft, koncentreret
1 spsk rødvinseddike
250 ml fløde 7%
1 svinekødsbouillonterning
salt og peber
1 tsk maizena
kulør.


Tilbehør: gulerødder, agurk, cherrytomater, broccoli, samt kogte kartofler

Næringsindhold

  • Energi pr. person:
    600 Kcal

Sådan laver du sunde frikadeller:

Sunde frikadeller:

  • Bland kød og salt.
  • Riv løg og squashen på den grove side af et rivejern. Skræl evt. squashen først så den grønne skal forsvinder.
  • Tilsæt øvrige ingredienser til farsen og bland godt. Lad farsen hvile i køleskab, mens du laver rødkålen.
  • Form 16-20 frikadeller og steg dem på en pande med oliemargarine.

    SE OGSÅ: Svensk pølseret uden fedtbesvær

Rødkål:

  • Snit rødkålen fint.
  • Opvarm fedtstoffet i en stor gryde, tilsæt rødkålen og vend den godt i.
  • Tilsæt solbærsaft og vineddike, og lad rødkålen simre ved svag varme under låg i 15 min til den er mør.

Sovs:

    Udrør bouillonterningen i ½ dl kogende vand i en gryde, tilsæt Milda-fløde, og lad sovsen simre ved middelvarme et par min.
    Jævn sovsen med maizena og rør kuløren i. Smag til med salt og peber.

Servér frikadellerne med rødkål, sovs, kartofler og grønt.

Kcal 600 kcal pr. portion (med 120 g kartofler)


Prøv også: Lasagne i forklædning