Opskrift på hjemmelavet karry
SPONSORERET indhold

Hjemmelavet karry

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lav din helt egen hjemmelavede karry. Så kan du selv bestemme blandingsforholdet, så du får den smag , du elsker.

Af: Louise Bruun Foto: Line Thit Klein
25. mar. 2011 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

1/2 spsk bukkehornsfrø
1/2 tsk hel sort peber
2 stk laurbærblade
1/2 spsk sennepsfrø
1 1/2 spsk hel spidskommen
6 hele kardemommekapsler
5 cm hel kanel
3 spsk hele korianderfrø
5 hele nelliker
Samt:
1 tsk Allehånde
1 spsk ingefær, tørret
3 spsk gurkemeje, tørret
Cayennepeber efter behag (den er meget stærk!)
Revet muskat

Sådan gør du

  1. Først kommes disse krydderier:
    bukkehornsfrø
    peber
    laurbærblade
    sennepsfrø
    spidskommen
    kardemomme
    kanel
    koriander
    nelliker
    på en tør, varm pande og varmes godt igennem i ca. 2 min, til krydderierne begynder at dufte.
  2. Kom resten af krydderierne på panden og varm igennem i yderlige-re 1-2 min.
  3. Rør godt rundt i blandingen, så den ikke bliver brændt.
  4. Kom alle krydderier i en morter eller en kaffekværn, og mal dem til fint mel.
  5. Kom krydderiblanding på fine glas, og så har du din helt egen karry!
  6. Du kan snildt variere indholdet og komme mere eller mindre i af de enkelte dele, så du får den smag, du elsker!

Tip:
I ældre tider kunne urterne have en rituel betydning og tilskrives magiske egenskaber – eksempelvis persille, hvis blade er meget rige på C-vitamin, caroten, mineraler og aromatiske olier. I antikken tillagde man persillen overnaturlige egenskaber og en høj symbolsk status. Den kunne forebygge beruselse, og derfor bar man persillekranse ved græske fester.