Pizza med parmaskinke, rucola, aubergine og gedeost
SPONSORERET indhold

Pizza med parmaskinke, rucola, aubergine og gedeost

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En fyldig pizza med masser af smag.

Af: Cecilie Sofie Svensson Foto: Line Thit Klein
03. okt. 2013 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

1 stor aubergine
Ca 3 spsk groft salt
olivenolie
1 dåse flåede tomater
2 spsk balsamico
3-4 smagfulde mellemstore tomater, evt. blommetomater

Pynt
150 g frisk gedeost
6-8 skiver parmaskinke
2 håndfulde frisk rucola
3-4 spsk olivenolie blandet med et stort presset fed hvidløg

Sådan laver du pizza med parmaskinke og rucola:

Skær auberginen i tynde skiver og læg dem under pres med groft salt imellem i ca 30 min. for at dræne dem for væde. Skyld saltet af aubergineskiverne og dup dem tørre, inden de steges i olivenolie. Blend flåede tomater med balsamico og smør et par spsk ud over pizzabunden, resten kan gemmes på køl i en lille uge eller fryses ned.

Fordel aubergineskiverne over, derefter friske tomatskiver og bag ved høj varme i ca 10 min. Tag pizzaen ud og fordel den friske gedeost, skinken og rucolaen over, mens den er rygende varm. Dryp med hvidløgsolie og server!

Få opskriften på den bedste pizzadej her

PRØV OGSÅ: Pizza med kartofler, rygeost, timian og trøffelolie