Anderillette med sauterne
SPONSORERET indhold

Anderillette med sauterne

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Prøv en lækker hjemmelavet anderilette lavet på sød sauterne. Find din opskrift her.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Betina Hastoft
27. okt. 2014 | Opskrift | Hendes Verden
6 personer

Ingredienser

4 andelår
2½ dl sauterne eller hvidvin
1 tsk. timianblade
1 laurbærblad
salt, peber
Tilbehør:
cornichoner
flute eller rugbrød
evt. en salat med julesalat,
rucola og æblebåde med en olie-eddike-sennepsdressing over

  1. Kom andelårene i et ovnfast fad med låg, eller brug en stegegryde, hvor låg og håndtag kan tåle ovnvarme. Hæld sauterne over andelårene. Krydr med timian, salt og peber. Stil fadet i ovnen ved 160 gr. på midterste ovnribbe 3 timer, kødet skal være så mørt, at det nemt løsnes fra benene. Afkøl anden i stegelagen, til den er lunken. Pil kødet fra benene, og kasser ben og skind. Riv kødet i trevler med et par gafler i en skål, og stil det tildækket i køleskab.
  2. Kom det afsmeltede andefedt og skyen i en gryde, og kog det op. Si det over i en anden lille gryde. Lad det afkøle helt i køleskab, så deler det sig i en sky, som ligner gelé og fedt. Bland sky-geléen i andekødet, og kom evt. også 1-2 spsk. andefedt i. Krydr med salt og peber. Stil anderilletten koldt natten over.