Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Anderillettes med råsyltede rødbeder
Foto: Line Thit Klein Anderillettes med råsyltede rødbeder

Anderillettes med råsyltede rødbeder

Anderillettes med råsyltede rødbeder

Anderillettes er et hit på ethvert julefrokostbord. Den kan laves i god tid og smager skønti selskab med rødbeder, cornichoner og ristet brød.

plate 8
printer Print

4 andelår
2 spsk salt
½ tsk rørsukker
lidt frisk kværnet peber
1 laurbærblad
4 kviste timian
2½ dl andefedt
vand eller andebouillon, så det dækker lårene
1 æble
250 g rødbeder
3 spsk flydende honning
4 spsk balsamico
salt og peber
10 cornichoner skåret i mindre stykker på langs

Tilbehør:
Ristet brød.

Sådan gør du

8 personer til forret eller som ret til julefrokost.

Gnid andelårene ind i salt og rørsukker, og krydr dem med sort peber. Læg dem i en skål, og lad dem stå og salte i køleskabet i 6-8 timer.

Læg andelårene i et ovnfast fad, og kom laurbær og timian herved samt andefedt og bouillon, så kun den øverste tredjedel af lårene er ”udækkede”. Sæt fadet i ovnen 3 timer ved 150 grader, indtil andelårene er supermøre.

Lad andelårene afkøle en smule, pluk kødet fra, og kassér skind og ben. Pluk kødet i mindre stykker.

Tag andefedtet fra med en ske, og opbevar bouillon og fedt hver for sig i 2 skåle. Skær æblet i små tern. Opvarm 1 dl af andefedt med friskkværnet peber og æblestykkerne, og lad det simre 5 minutter. Rør det plukkede andekød sammen med det krydrede andefedt og 1½-2 dl bouillon. Fyld anderilletten i glas, og pres det godt sammen, og hæld en smule andefedt på toppen. Sæt låg på glasset, og opbevar det i køleskabet.

Skræl rødbederne, og skær dem i små tern, eller riv dem på den grove side af rivejernet. Krydr med salt, peber, honning og balsamico.

PRØV OGSÅ: Salat med andebryst

Se, hvad vi ellers skriver om: Syltning