Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Appelsinlagkage med makroner

Appelsinlagkage med makroner - opskrift fra Hendes Verden

Appelsinlagkage med makroner

8 personer
Print

3 æg
125 g sukker
2 spsk. mælk
½ tsk. hjortetakssalt
75 g hvedemel
50 g kartoffelmel
Fyld:
3 blade husblas
1½ dl appelsinsaft
2 stk. (1 bæger) pasteuriserede æggeblommer
3 spsk. sukker
2 tsk. reven appelsinskal
3 dl piskefløde
14-15 små makroner
3 spsk. Grand Marnier
Pynt:
2 dl piskefløde, mandarinfileter og sølvkagekugler

  1. Pisk æggene skummende. Tilsæt sukkeret lidt efter lidt, og pisk, til det er skummende. Tilsæt mælk, hjortetakssalt og de to slags mel. Kom dejen i en smurt springform 22 cm i diameter, og bag kagen ca. 40-45 min. ved 175 gr.
  2. Afkøl kagen, og del den i to bunde. 
  3. Udblød husblassen i koldt vand 10 min. Tag husblasbladene op af vandet, og kom dem i en skål, der kan tåle varme. Smelt husblassen i mikroovn eller over vandbad. Rør appelsinsaften i.
  4. Pisk æggeblommer og sukker sammen. Kom appelsinskal og husblasblandingen i, og rør det sammen. Dæk det til, og stil det i køleskabet i to timer. Pisk fløden til blødt skum, og vend det i appelsinblandingen.
  5. Knus makronerne i en skål, og dryp med Grand Marnier. Fordel makronerne på en lagkagebund. Fordel halvdelen af appelsincremen over. Læg den anden bund over, og stænk med Grand Marnier. Fordel resten af skummet over kagens top og sider. Pynt med mandarinbåde og sølvkagekugler.
Se, hvad vi ellers skriver om: Lagkage, Dessert og Makroner