Asiatiske salathapsere
Superlækre og sprøde salathapsere som man kan spise mange af med samvittigheden i god behold.
Ingredienser
2 fed finthakket hvidløg
1 stængel citrongræs, meget finthakket
ca. 2 cm frisk ingefær, finthakket
ca. 500 g hakket skinke- eller kyllingekød
ca. 2-3 spsk sød sojasauce
frisk rød chili efter smag
ca. 100 g bønnespirer
1 forårsløg, finthakket
1 lille håndfuld grofthakket koriander
evt. 1 lille håndfuld grofthakket thaibasilikum
saften af 1 lime
salt
Tilbehør:
2 små hjertesalathoveder eller et stort iceberg, hele blade heraf
1 moden mango i tynde skiver.
Sådan laver du salathaosere
Svits hvidløg, ingefær, chili og citrongræs i lidt olie på en mellemvarm pande uden at det tager farve.
Tilsæt kødet, og lad det stege med 3-4 min under omrøring.
Tilsæt bønnespirer, chili og soja og steg videre et par min. Tag panden af varmen og vend de hakkede krydderurter i, dryp med limesaft og smag til med salt.
Læg en skefuld af den lune kødsalat i hvert salatblad. Top med en skive mango og evt. et par skiver chili og et dryp lime. Servér med det samme.
Prøv også bønnedip og basilikumcreme med grønt