Avocadosuppe med chorizo
SPONSORERET indhold

Avocadosuppe med chorizo

16. jun. 2009 | Opskrift | BoligLiv



Dejlig, nem suppe af blendede avokadoer med løg og bouillon, smagt til med cremefraiche. En, to, tre, og du har en skøn suppe, som serveres kold med sprødstegt chorizo, parmesan og frisk basilikum.

Tid: ca. 25 minutter.

6 modne avokadoer
saft af 1 citron
1 hakket løg
8 dl kold hønsebouillon
4 dl cremefraiche, 18 %
salt og peber

1/2 chorizopølse
parmesanost
frisk basilikum

Tilbehør: brød

1. Halver avokadoerne, fjern sten og skræl, og skær avokadoerne i mindre stykker. Kom stykkerne i en blender sammen med citronsaft, hakket løg og bouillon, og blend til en flydende suppe.
2. Rør suppen ensartet med cremefraiche, og smag til med salt og peber.
3. Skær pølsen i skiver, og steg dem sprøde på en slip let-pande. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.
4. Server suppen med sprødstegt chorizo, høvlet parmesanost, frisk basilikum og brød.