Spidskål med friske majs og skindstegt kyllingebryst
Majs og kylling er en klassisker, og med kål er det super sundt.
Ingredienser
4 spsk olivenolie
4 kyllingebryster med skind
2 mellemstore spidskål
2 majskolber, friske
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
1 dl hønsebouillon
½ bundt frisk purløg
salt og peber
Sådan laver du spidskål med kylling
Fremgangsmåde:
Tænd for ovnen på 180C, Sæt en pande over varmen og kom olivenolie på panden når den er varm. Steg kyllingebrysterne med skindsiden nedad, i ca. 8-10 min. Vend kyllingebrysterne om og steg dem på kødsiden, krydder med salt og peber.Fjern først 3-4 yderblade, inden du skærer spidskålen i kvarte.Befri majsen for blade.Læg kål, majs og kyllingebrysterne i et stort, ildfast fad.Snit skalotteløg og hvidløg fint og fordel det ud over grønsager og kylling.Hæld til sidst hønsebouillon i fadet, krydder med salt og peber.Stil fadet i ovne i 20 min. Efter 15 min tages kyllingebrysterne op af fadet og lægges på en tallerken.Tag fadet ud af ovnen, anret kål i bunden, derpå kyllingebryst, snot majsen af kolben og fordel dem over retten. Brug evt. lidt af væden fra fadet som sauce og drys til sidst med finthakket purløg.
Kokketip:
Savoy kål kan også bruges i denne ret, dog vil jeg anbefale at du forkoger dette i ca. 10 min, da det er mere fast i kålkødet.