Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Opskrift på bagt torsk med braiserede porrer
Foto: Andreas Wiking Bagt torsk med braiserede porrer

Opskrift på bagt torsk med braiserede porrer

Bagt torsk med braiserede porrer

At bage fisk i ovnen er en hurtig løsning til hverdagsaftensmad. Denne ret bliver ekstra lækker med et sprødt drys af brødkrumme og hasselnød.

35 minutter
Print
Ovnbagt torsk til 4 personer

4 stk torskeloin eller torskefilet i alt 600 g
salt, peber
1-2 knuste laurbærblade
2 tsk olivenolie.

Braiserede porrer:
750 g tynde porrer
2 tsk smør
1-2 dl hønsebouillon.
35 g hakkede hasselnøddekerner
50 g reven brødkrumme
2 spsk hakket persille.
300 g økologiske sorte fuldkornsris, f.eks. fra Il Fornaio.

Energi pr. person:
580 Kcal
Fedt:
20 %
Protein:
29 %
Kulhydrant:
51 %

Sådan laver du ovnbagt torsk

1. Sæt ovnen på knap 200 grader. Læg fiskestykkerne på en plade med bagepapir, drys salt og peber på, og dryp olivenolie over. Bag fisken i ovnen 12-15 minutter til den er fast og har skiftet farve.

2. Skær porrerne i 10-12 cm lange stykker, sauter dem let i smør, hæld bouillon ved, og lad dem braisere, altså stege i gryden, i 8-10 minutter til porrerne er møre, men stadig har bid.

3. Rist nødder og brødkrumme gyldent i en tør pande under omrøring, og tilsæt til sidst persille.

4. Anret fisken med porrer, drys den ristede nøddeblanding over, og servér med sorte ris.

Tip

Kan også laves med lyssej.


Se, hvad vi ellers skriver om: Torsk, Fisk, Dansk mad og Hovedret