Bagte kartofler
Foto: Line Thit Klein Bagte kartofler med estragoncreme, råmarinerede squash og røget hellefisk

Bagte kartofler med estragoncreme, råmarinerede squash og røget hellefisk

Bagte kartofler i en sensommerversion med masser af krydderurter og lækkerier fra havet - og helt uden opvask.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
plate 4 Person(er)

4 store bagekartofler
lidt olivenolie
fint salt
1 mellemstor squash
2-3 spsk citronsaft

300 g varmrøget fisk, både hellefisk, torsk og laks er lækkert

Estragoncreme:
1 dl hakket estragon
1 bundt purløg
2 dl cremefraiche 38 %
½ tsk dijonsennep
salt og peber

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader, og prik huller i kartoffelskrællen med en gaffel. Gnid kartoflen med en smule olie, og drys med fint salt. Bag kartoflerne i et ildfast fad i 1-1 ½ time, til de er møre.

Imens kartoflerne bager, skærer du squashen i helt tynde skiver – brug evt. et juliennejern. Vend dem med citronsaft, lidt salt og peber. Til estragoncremen hakker du estragon og purløg så fint som muligt, rører det med cremefraiche, og smager til med sennep, salt og peber. Skær den bagte kartoffel halvt igennem på den lange led, og servér med marineret squash, et stykke varmrøget fisk og en god skefuld estragoncreme.

SE OGSÅ på Gastro.dk: Sensommermad: 6 lækre retter

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Se, hvad vi ellers skriver om: Bagekartofler, Kartofler, Squash og Fisk