Opskrift på biscotti
SPONSORERET indhold

Biscotti med chokolade

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Det er nemt selv at bage de kendte, italienske mandelkager, biscotti, der betyder dobbelt bagt. Servér kagerne til en caffè latte eller et glas sød vin.

Af: Cecilie Svensson. Foto: Line Thit Klein
11. sep. 2012 | Opskrift | ALT for damerne

Ingredienser

4-4 ½ dl hvedemel
1 tsk salt
1 tsk bagepulver
2 æg, str L
2 dl rørsukker
50 g meget finthakkede mandler
skal af ½ usprøjtet citron
200 g hele mandler
100 g grofthakket chokolade.

Sådan laver du biscotti:

  1. Tænd ovnen på 180 grader, og beklæd to bradepander med bagepapir. Bland mel, salt og bagepulver i en skål for sig.
  2. Pisk æggene og sukkeret i, til blandingen er hvid, luftig og skummende. Vend derefter resten af ingredienserne i. Dejen skal "samles" sammen til en ensartet dej, men ikke røres eller æltes.
  3. Del dejen i tre dele, og form hvert stykke til en stang på ca. 4 cm bredde. Læg dem på bradepanden. Bag stykkerne i ca. 20 min til de er let lysebrune og hævede.
  4. Tag dem ud, skru ovnen ned på 100 grader og lad kagerne køle let ned i fem minutters tid, før du skærer dem skråt på tværs til biscottikager på ca. 1 cm tykkelse.
  5. Læg kagerne tilbage på de to bradepander og bag dem i ovnen i 25-30 min til de er tørre og let lysebrune. Lad dem køle af på en rist før de lægges i en kagedåse.