Blomkålssalat med mozzarella og lam
SPONSORERET indhold

Blomkålssalat med mozzarella og lam

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Majbritt Louring Engell Foto: Maria Nørregard
22. nov. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

600 g lammekød, f.eks. culotte
2 fed hvidløg
1/2 blomkål
3 gulerødder
300 g spidskål, f.eks. rød spidskål
1 pakke mozzarella
1 håndfuld frisk basilikum
olivenolie eller pistacienøddeolie
2 tsk balsamico glaze (f.eks. fra Princip)
salt og peber
20 g macadamianødder

Sådan gør du

1/ Gnid lammekødet med salt og peber. Riv hvidløget, og gnid det i overfladen på kødet. Steg det ved 225 grader i ovnen ca. 15 min. Skru ned til 175 grader, og lad kødet stege i ovnen, til det har en centrumstemperatur på ca. 65-70 grader (15-20 min afhængigt af culottens størrelse) .

2/ Pluk blomkålen i små buketter. Skræl gulerødderne i lange strimler med en gulerodsskræller, og snit spidskålen i tynde strimler. Skær mozzarellaen i strimler.

3/ Pluk basilikumbladene, og vend blomkål, gulerodsstrimler, spidskål, mozzarella og basilikum sammen. Snit kødet i mindre stykker, og vend det med i salaten, eller servér det ved siden af.

4/ Hæld olie og balsamico glaze over salaten, og drys med salt og peber. Pynt med macadamianødder, og servér.

[510 kcal pr. person]

Tip: Vil du sparetid, så brug lammekød i tern, og steg det på en pande i 2 spsk kokosolie i 5-8 min.

PRØV OGSÅ: Cremet hviskålscoussous & ovnstægt kylling