ris og boller i karry med græskar
Fejr halloween med en luksusudgave af familiefavoritten boller i karry.

Boller i karry til halloween

Hyggelig familiemiddag: Boller i karry med græskar

En dejlig og efterårsagtig opskrift på de klassiske boller i karry. Her laver vi boller i karry og serverer med bagte græskarbåde til. Se her, hvordan du laver boller i græskarkarry - måske en ny livret til halloween eller andre hyggelige efterårsdage?

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Tilberedelsestid: 30 minutter
cooking Arbejdstid: 45 minutter
totaltime Total: en time, 15 minutter
plate 4 personer

Græskar:

  • 1 hokkaido græskar (ca. 1 kg)
  • 1 spsk. olivenolie

Kødboller:

  • 1 løg
  • 400 g hakket grisekød
  • 1½ tsk. salt
  • 1 æg
  • ¼ tsk. stødt allehånde
  • friskkværnet peber
  • 1 dl mel
  • 1½-2 dl mælk
  • 1 bouillonterning (eller 2 tsk. salt)

Karrysovs:

  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 15 g frisk ingefær
  • 25 g smør
  • 3 tsk. karry
  • 2 spsk. mel
  • 4 dl bouillon fra bollerne
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2-3 tsk. limesaft

Tilbehør:

  • 300 g basmati- eller jasminris (f.eks. en blanding med quinoa)
  • rosiner, kokosmel, limebåde, frisk koriander

Sådan laver du boller i græskarkarry

  1. Græskar: Skær græskarret i kvarter, og skrab kernerne ud. Skær græskarstykkerne i terninger, og bland dem med olie på en bageplade med bagepapir. Sæt dem i ovnen ved 200 grader i ca. 25 min. Drys med salt og peber.
  2. Kødboller: Pil løget, og riv det på den grove side af et rivejern. Rør kødet med salt, og rør æg, revet løg og krydderier i. Tilsæt melet, og rør herefter mælken i lidt ad gangen. Stil evt. farsen i køleskab, til den skal bruges.
  3. Sæt en gryde med 2 liter vand over at koge, og tilsæt bouillonterning eller salt. Skru lidt ned, så væsken holder sig lige under kogepunktet.
  4. Form farsen til boller med en ske, og lad bollerne simre i vandet i ca. 8 min. Sluk for varmen, og hold dem varme under låg.
  5. Karrysovs: Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Skræl ingefærren, og hak den fint.
  6. Smelt smørret i en gryde, og tilsæt hakket løg, hvidløg, ingefær og karry. Steg under omrøring i 3-5 min., og rør melet i.
  7. Tilsæt siet bouillon fra bollerne samt kokosmælk, og kog det igennem under omrøring. Skru ned for varmen, og lad sovsen simre i 10 min. Smag til med limesaft, salt og peber.
  8. Vend de afdryppede kødboller og græskarstykker i sovsen, og servér med kogte ris og tilbehør i små skåle.

    ris-og-boller-i-karry-med-graskar-opskrift.jpg
    Skøn efterårsmad: Boller i græskarkarry 🎃
star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Se, hvad vi ellers skriver om: Boller i karry, Aftensmad, Risretter, Græskar, Halloweenmad og Hovedret