"Brændte" hvide asparges med røget laks
SPONSORERET indhold

"Brændte" hvide asparges med røget laks

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Brændte asparges er en mør og lækker grøntsag. En kold ret der gør ethvert frokostbord bedre.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
03. jun. 2016 | Opskrift | Hjemmet
8 personer

Ingredienser

500 g hvide asparges
½ spsk. olivenolie (eller koldpresset ­rapsolie)
salt og peber
1 bundt radiser
2-3 skoleagurker
300 g røget laks (i skiver)
Dressing:
200 g rygeost (uden kommen)
2-2½ dl fløde

  1. Skræl de hvide asparges, og knæk de træede ender af. Skær tykke asparges igennem på langs.
  2. Steg de hvide asparges på en varm pande med olie, til de er mørkebrune og møre, men stadig har bid – ca. 4 min. Drys med salt og peber.
  3. Rens radiserne. Vask agurkerne, og ”skræl” dem i tynde bånd. Skær laksen i korte, brede strimler.
  4. Dressing:
  5. Blend rygeost med fløde til passende konsistens, og smag til med salt og peber. Fyld dressingen i en sprøjtepose.
  6. Læg de stegte asparges på et fad, og sæt dressingen rundt omkring i små klatter. Drys med agurkebånd, radiser og røget laks.