Brownie- og karamelsnitter
SPONSORERET indhold

Brownie- og karamelsnitter

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Chokolade og karamel er en lækkerbisken, når de sættes sammen. Her er det en browniekage, der er dækket med et lag saltkaramel og derefter et tyndt lag mørk chokolade.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Martin Dyrløv
10. feb. 2020 | Opskrift
24 stk. | Total: en time

Ingredienser

Browniebund:

125 g mørk chokolade
125 g smør
125 g hvedemel
1 knsp. salt
2 æg
125 g rørsukker (eller stødt melis)
½ tsk. vaniljepulver
125 g valnøddekerner

Karamel:

1 dåse kondenseret mælk
100 g smør
100 g farin
3 spsk. sirup
½ tsk. vaniljepulver
½ tsk. flagesalt

Topping:

75 g mørk chokolade
5 g smør evt. flagesalt

Sådan gør du:

  1. Tænd ovnen på 175 grader. For en firkantet (24x24 cm) eller rektangulær (20x30 cm) bradepande med bagepapir – også op ad siderne.
  2. Browniebund: Smelt chokolade og smør i en skål over vandbad eller ved meget svag varme.
  3. Sigt melet, og tilsæt salt.
  4. Pisk æggene sammen, tilsæt rørsukker og vanilje, og pisk det godt igennem. Vend smeltet chokolade/smør og mel i æggene. Vend til sidst valnødderne i, og fordel dejen i formen.
  5. Bag kagen midt i ovnen i 18-20 min., til den er tør i overfladen.
  6. Tag formen ud af ovnen, og sæt den på en rist til afkøling.
  7. Karamel: Smelt kondenseret mælk, smør, farin og sirup sammen i en gryde. Lad det koge ved middel varme under omrøring i 12-18 min., til blandingen bliver karamelfarvet og tyk.
  8. Tag gryden af varmen, og rør vanilje og salt i. Hæld karamellen over kagen, og lad den stivne ved stuetemperatur i ca. 1 time.
  9. Topping: Hak chokoladen, og smelt den med smør i en skål over vandbad. Bred chokoladen over kagen, og lad den stivne – sæt den evt. i køleskab i ca. 30 min.
  10. Skær kagen i ca. 24 snitter med en varm kniv, og pynt dem evt. med flagesalt. Opbevar i en kagedåse ved stuetemperatur. 

Anbefalet til dig