Ingredienser
Arbejdstid: ca. 20 min.
Bagetid: ca. 40 min.
Ingredienser:
200 g mørk chokolade
125 g smør
2 æg
125 g sukker
50 g hvedemel
2 tsk stødt kanel
75 g valnøddekerner
Drys:
flormelis
- Bræk chokoladen i stykker og kom den i en skål med små stykker smør.
- Lav et vandbad: Sæt en gryde med ½ liter vand i kog. Sæt skålen med chokolade over i gryden, sluk for varmen og lad chokoladen og smørret smelte.
- Slå æggene ud i en skål og tilsæt sukker. Pisk med en håndmikser, til det skummer. Si hvedemel og kanel ned i æggeblandingen og vend den sammen med en dejskraber.
- Rør gradvist den smeltede chokoladeblanding i. Hak nødderne og rør dem i dejen.
- Beklæd en bageform på 25 x 15 eller 20 x 20 cm med bagepapir. Fordel dejen i formen og glat overfladen med en dejskraber.
- Bag kagen ca. 40 min. i midten af en 175 grader varm ovn. Lad kagen sætte sig i nogle timer eller lad den stå til næste dag.
- Skær den ud i firkanter på ca. 7 x 4 cm. Si flormelis henover kagestykkerne.