Brunede kartofler og rødkål
SPONSORERET indhold

Brunede kartofler og rødkål

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Opskrifterne er fra „Julemad – kager og konfekt” udgivet af Diabetesforeningen Foto: Opskrifterne er fra „Julemad – kager og konfekt” udgivet af Diabetesforeningen
18. mar. 2013 | Opskrift | Hjemmet
(4 personer)

Ingredienser

Brunede kartofler:
1 spsk sukker
2 tsk fedtstof
1 dl vand
500 g små, kogte, pillede kartofler
sødemiddel (svarende til ca. 20 g sukker)
evt. soja (hvis der ønskes mere farve)
Rødkål:
1 lille rødkålshoved (ca. 600 g)
1 dl blandet frugtsaft uden tilsat sukker
½ dl hvidvinseddike
2 laurbærblade
4 dl vand
sødemiddel
salt og peber

  1. Brunede kartofler: Smelt 1 spsk sukker i en gryde. Tilsæt 2 tsk fedtstof. Når fedtstoffet er smeltet, tilsættes 1 dl vand. Karamellen størkner i en klump, når vandet tilsættes, men den smelter hurtigt igen, når det småkoger – gerne under låg.
  2. Kom 500 g små, kogte, pillede kartofler og sødemiddel (svarende til ca. 20 g sukker) i gryden under omrøring. Tilsæt evt. et smule soja, hvis der ønskes mere farve. Rækker til 4 personer.
  3. Rødkål: Snit 1 lille rødkålshoved (ca. 600 g) fint. Kom rødkålen i en gryde sammen med 1 dl blandet frugtsaft uden tilsat sukker, ½ dl hvidvinseddike, 2 laurbærblade og 4 dl vand. Lad kålen koge sagte under låg i ca. 45 min. Rør af og til. Smag til med sødemiddel, salt og peber efter smag.