Burgerboller
SPONSORERET indhold

Burgerboller: Sådan laver du dem

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Sådan bager du lækre bløde burgerboller til hamburgere eller sandwich - Katrine Klinken guider dig her:

25. feb. 2014 | Opskrift | Hjemmet
8 stk.

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Hævetid: ca. 1 1/2 time
Bagetid: ca. 15 min.
25 g/1/2 pakke gær
4 dl lunkent vand
2 spsk. olie
2 tsk. groft salt
2 tsk. tsk. sukker eller 1 tsk. honning
ca. 650 g hvedemel
Pensling: 1 æg
Drys: 2-3 spsk. sesamfrø

  1. Smuldr gæren ud i en blanding af vand og olie. Pisk sammen med salt og sukker eller honning.
  2. Tilsæt gradvist mel og rør til dejen kan æltes. Ælt dejen blank og smidig.
  3. Lad dejen hæve 1/2 time.
  4. Slå dejen ned, og form den til store flade boller. Sæt dem på bageplade med bagepapir.
  5. Lad bollerne efterhæve i 45 min.
  6. Pensl bollerne med sammenpisket æg og drys med sesamfrø.
  7. Sæt dem i en 225 grader varm ovn. Bag ca. 15 min. Afkøl på bagerist.