Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Calzone opskrift med mozzarella og basilikum
Foto: Lars Ranek Calzone med mozzarella og basilikum

Calzone opskrift med mozzarella og basilikum

Calzone med mozzarella og basilikum

Calzone med mozzarella og basilikum til 4 personer
Print

Pizzadej:
25 g gær
2 1/2 dl vand
400 g hvedemel
1 tsk salt.

Fyld:
2 store modne tomater skåret i skiver
1 bøffelmozzarella i skiver
1 bdt basilikum
salt og friskkværnet peber

Sådan laver du calzone med mozzarella og basilikum

Rør gæren ud i lunken vand, rør derefter hvedemel og salt i. Ælt dejen godt igennem og stil til hævning i 2 timer. Derefter deles dejen i fire klumper, der hver rulles ud til en rund tynd pizza.

På den ene halvdel af pizzaen fordeles først tomatskiver, herpå mozzarella og sidst basilikum. Fold den anden dej-halvdel ind over fyldet, pres kanterne sammen og læg pizzaerne på bagepapir på bageplader.

Bag straks i ovnen ved 225 grader i 25-30 minutter og servér straks med en grøn salat.

 

TIP: Har du en rest skinke eller god spegepølse kan du sagtens bruge det som fyld i din calzone også.

Vidste du...

...at en calzone er en slags 'indbagt' pizza, der fyldes med  skinke, pepperoni, salami, mozzarella, eller ricotta. En calzone stammer oprindeligt fra området omkring Napoli.

 
Kilde: Wikipedia
Se, hvad vi ellers skriver om: Pizza, Italiensk mad, Vegetarisk og Hovedret