Chokolade–cupcakes med hindbær og ingefærglasur
SPONSORERET indhold

Chokolade–cupcakes med hindbær og ingefærglasur

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En formfuldendt dessertkage

Af: Pernille Skjødt Foto: Line Thit Klein
29. mar. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
6-12

Ingredienser

12 stk
3 æg
200 g sukker
kornene af ½ vaniljestang
75 g smeltet smør
1 dl cremefraiche 18 %
1 tsk revet appelsinskal
175 g hvedemel
2 tsk bagepulver
30 g kakaopulver
125 g hakket mørk chokolade
125 g hindbær, gerne optøede fra frost
100 g neutral flødeost
2 dl flormelis
½–1 tsk revet ingefær
½ tsk revet citronskal
Pynt: hindbær og lidt hakket mørk chokolade.

Sådan laver du cup cakes:

Pisk æg, sukker og vaniljekorn sammen til det bliver hvidt og luftigt med en elpisker. Rør smeltet smør og cremefraiche og appelsinskal i æggemassen. Bland hvedemel, bagepulver og kakao sammen i en skål og sigt og vend melblandingen i æggemassen. Vend hakket chokolade og hindbær i dejen til sidst.

Sæt papirformene i en metalramme til muffinforme og fyld dejen 2/3 dele op i papirformen. Bag kagerne 20 min. ved 175 grader og afkøl dem.

Rør flødeost sammen med flormelis, frisk revet ingefær og lidt citronskal. Kom glasuren på kagerne med en teske og pynt med hindbær og hakket mørk chokolade.

PRØV OGSÅ: Passionssnitter

Få mere inspiration til lækker mad på ALTfordamerne.dk/opskrifter/