Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Chokoladekiks med vaniljecreme
Foto: Maria P

Chokoladekiks med vaniljecreme - opskrift fra Hjemmet

Chokoladekiks med vaniljecreme

Lækre hjemmebagte chokoladekiks, der passer perfekt til en god kop eftermiddagskaffe.

plate Ca. 30 stk.
printer Print

Arbejdstid: 45 min.
Køletid dej: 1 time
Bagetid: 20 min.
Chokoladekiks:
150 g hvedemel
35 g kartoffelmel
1½ spsk. kakao
¼ tsk. fint salt
1 tsk. bagepulver
150 g muscovadosukker (eller farin)
100 g koldt smør
1 lille æg
1 spsk. mælk
Vaniljecreme:
75 g flormelis
½ dl kogende vand
½ stang vanilje
75 g blødt smør

  1. Chokoladekiks: Bland mel, kartoffelmel, kakao, salt og bagepulver. Bland muscovadosukker i.
  2. Skær smørret i små tern og smuldr dem i melblandingen. Tilsæt æg og mælk, og ælt dejen hurtigt sammen.
  3. Del dejen i 2, og klap hvert stykke fladt. Pak hvert stykke dej ind i køkkenfilm, og lad dem køle af i køleskabet i 1 time.
  4. Rul dejen ud på et melstrøet bord (2 mm’s tykkelse).
  5. Stik runde kager ud med en udstikker eller et glas (5 cm i diameter), der er lidt skarpt i kanten.
  6. Læg kagerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem ved 170 grader i ca. 10 min.
  7. Lad kiksene køle af på bagepladen.
  8. Vaniljecreme: Rør flormelis med kogende vand og kornene fra en vaniljestang. Pisk (med en håndmixer) smørret i sukkeret, og pisk i 4-5 min., til cremen er hvid og luftig.
  9. Kom 1 tsk. creme på halvdelen af kiksene. Læg en kiks ovenpå og tryk let sammen. Du kan også komme cremen i en sprøjtepose, og sprøjt en lille klat på hver kiks. Det giver en flot kant på cremen, når du presser dem sammen. Opbevar kiksene i en kagedåse, og lad dem stå koldt.

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Kiks, Chokolade, Vaniljecreme, Snacks og Bageopskrifter