Chokoladepizza
SPONSORERET indhold

Chokoladepizza

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Sjov dessert: Lav din egen pizza med chokolade, hvid chokolade og blåbær.

Af: Lone Kjær Foto: Columbus Leth
22. mar. 2019 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer

Ingredienser

150 g hvedemel
50 g lyst rørsukker
½ spsk. vaniljesukker
75 g smør
1 lille æg

Topping:

100 g mørk chokolade
50 g hvid chokolade
100 g blåbær
2 spsk. dulce de leche
evt. vaniljeis

Sådan gør du

  1. Kom hvedemel, sukker og vaniljesukker i en skål, og smuldr smørret heri. Saml dejen med ægget. Læg dejen i køleskabet i ca. 30 min.
  2. Tænd ovnen på 180 gr. Rul dejen ud til en ’pizza’, ca. 30 cm i diameter, på et stykke bagepapir. Lav en lille kant rundt om dejen.
  3. Bag bunden i ca. 12 min., til den er sprød. Lad bunden afkøle et par minutter.
  4. Hak den mørke chokolade. Lav spåner af den hvide chokolade. Drys den mørke chokolade på bunden, så den smelter – brug evt. en ske til at smøre den ud med.
  5. Top med blåbær, og pynt med hvide chokoladespåner. Dryp dulce de leche over, og server som den er eller med lidt vaniljeis.

Anbefalet til dig