Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Chokoladetoddy og müslifirkanter
Foto: Line Thit Klein Chokoladetoddy og müslifirkanter

Chokoladetoddy og müslifirkanter

Chokoladetoddy og müslifirkanter

En stærk, varm drik med muslifirkant at gumle til. Så er der sofahygge for alle pengene.

plate 4
printer Print

Toddy:
1 l mælk
1 hel kanel
1 stjerneanis
¼ tsk revet muskatnød
100 g mørk chokolade, hakket
50 g lys chokolade, hakket
¾ -1 dl mørk rom.
Müslibarer - opskriften giver ca. 16 barer
200 g grovvalsede havregryn
50 g hørfrø
75 g solsikkekerner
75 g rosiner
50 g mandelflager eller splitter
1 tsk kanel

1 tsk fint salt
½ tsk bagepulver
75 g smør
2 dl lys sirup eller honning
1 æg, str L-XL , sammenpisket.

Sådan laver du chokoladetoddy og müslifirkanter

Chokoladetoddy
Varm mælken op til kogepunktet sammen med krydderierne. Sluk derefter for varmen. Lad det trække 10-15 min. Varm mælken op på ny og tilsæt de to slags chokolade. Sluk for varmen og hæld rommen på. Server rygende varm, (ikke kogende) som den er, eller toppet med flødeskum.

Müslifirkanter:
Bland havregryn, hørfrø, solsikkekerner, rosiner, mandelflager, kanel, salt og bagepulver i en skål. Smelt smørret og tilsæt sirup eller honing, og hæld blandingen i havregrynene. Tilsæt det sammenpiskede æg. Bred blandingen ud i en form/bradepande på ca 25x35 cm og tryk den godt sammen. Bag myslibarerne i ca 30 min. ved 170 grader, indtil de er jævnt gyldne og lysebrune. Jo mørkere du bager dem, jo sprødere bliver de. Tag myslifirkanterne ud og lad dem køle i fem minutter, før de fjernes fra formen og skæres i kvadrater eller aflange barer. De bliver sprøde efterhånden som de køler helt af. Opbevar dem i en lufttæt beholder.