Citron-panna cotta med bærsovs
SPONSORERET indhold

Citron-panna cotta med bærsovs

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Frisk og lækker italiensk dessert: Den lækre panna cotta er en fin afslutning på et hyggeligt gæstebud.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
29. nov. 2011 | Opskrift | Hjemmet
(4 personer)

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Kogetid: 10 min.
Køletid: 3 timer
Ikke fryse-egnet

Citron-panna cotta:
3 blade husblas
1 vaniljestang
1-2 citroner (usprøjtet)
3 spsk sukker
2 dl mælk
1 dl piskefløde
1 dl græsk yoghurt (10%)
Bærsovs:
250 g bær (frosne)
75 g sukker
Pynt:
citronmelisse

  1. Udblød husblassen i koldt vand.
  2. Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom korn, fintrevet citronskal, sukker og mælk i en gryde og varm det langsomt op til lige under kogepunktet.
  3. Tag gryden af varmen, knug vandet af husblassen og smelt den i mælken.
  4. Tilsæt fløde og yoghurt og pisk det igennem. Smag til med citronsaft (ca. 4 spsk) og si cremen over i 4 kokotter eller forme smurt med en smule olie.
  5. Stil dem i køleskab min. 3 timer og gerne natten over.
  6. Kom bær og sukker i en gryde og kog det igennem under omrøring.
  7. Blend evt. halvdelen og vend det tilbage i resten. Lad det afkøle.
  8. Dyp kokotterne i varmt vand og vend desserterne ud på tallerkner.
  9. Pynt med bærsovs og citronmelisse.