Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Opskrift på citrongræsspyd med stegt rispilaf
Foto: Andreas Wiking Citrongræsspyd med stegt rispilaf

Opskrift på citrongræsspyd med stegt rispilaf

Citrongræsspyd med stegt rispilaf

4
Print

 

Spyd:
400 g hakket kylling
1 fed knust hvidløg
1 tsk knust ingefær
1 tsk sød chilisauce
2 tsk fiskesauce
8 tynde stilke citrongræs (bruges som spyd)
1/4 dl olie til stegning

Rispilaf:
300 g vildris-mix
150 g sugar snap peas
150 g sukkerærter
Salt, peber
1 stor håndfuld ærteskud eller spirer.

Energi pr. person:
489 Kcal
Fedt:
29 %
Protein:
21 %
Kulhydrant:
50 %

Sådan gør du

Kog risene som anvist.

Bland kyllingekødet med knust hvidløg, ingefær, chilisauce og fiskesauce og fordel det i 8 lige store portioner. Form farsen til små aflange pølser og sæt dem på citrongræsstilkene. Steg spyddene i halvdelen af olien ved jævn varme i 10 min. vend dem jævnligt.

Steg risene et kort øjeblik i resten af olien, sammen med snittede sugar snap peas og sukkerærter. Smag til med salt og peber, drys med ærteskud og servér rispilaffen sammen med kyllingespyddene.

 

Tip

Hvis du ikke lige kan få citrongræs så kom lidt revet citronskal i farsen og steg dem som små, aflange frikadeller.


Se, hvad vi ellers skriver om: Grillspyd, Risretter, Kylling, Asiatisk mad og Hovedret