Citronlagkage
SPONSORERET indhold

Citronlagkage

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Frisk og let kage, der egner sig godt som dessert.

24. jan. 2012 | Opskrift | Hendes Verden
1 stk.

Ingredienser

2 lagkagebunde
½-1 dl lys portvin eller sherry
1 stor, ubehandlet citron
3 1/2 bl. husblas
1 1/2 dl yoghurt naturel
1 1/2 dl fromage frais
ca. 50 g sukker (efter smag)
2 1/2 dl piskefløde
flormelis til drys

  1. Hæld koldt vand på husblasen. Stænk bundene med hedvin. Riv skallen, og pres saften af citronen.
  2. Bland citron, yoghurt, fromage frais og sukker godt. Smelt husblasen, vent til den er fingervarm, og rør den i blandingen.
  3. Pisk fløden til skum. Når yoghurtcremen er let stivnet, vendes fløden i cremen, og den røres igennem.
  4. Den ene bund lægges i en springform, det meste af cremen øses over bunden, og formen slås let mod bordet, så massen fordeler sig. Den anden bund lægges ovenpå og trykkes let til. Overfladen dækkes med resten af cremen. Kagen stivner i løbet af 1-2 timer, det afhænger af temperaturen, og derefter kan kagen løsnes. Lidt flormelis sigtes over kagen, den stilles på et fad og pyntes med f.eks. citronmelisse.