Amerikansk muslingesuppe: Clam chowder
Lækker suppe med muslinger, bacon og kartofler. En super hverdagsret med masser af smag. Server din clam chowder sammen med et lækkert brød.
Ingredienser
100 g bacon i tern
250 g kartofler i tern
1/2 spsk hvedemel
1 spsk tomatpuré
2 laurbærblade
1 tsk fennikelfrø
2 dl hvidvin
1/4 l piskefløde
3 dl vand eller hønsefond
2 fed hvidløg
100 g forårsløg i skiver
150 g gulerødder i tern
150 g fennikel i tern
1 dl fine ærter
1 kg rensede muslinger
1 dl hvidvin
1 laurbærblad.
Sådan laver du suppe med muslinger, bacon og kartofler
1. Rist baconen ved middelvarme i fem minutter og tilsæt herefter kartofler. Rist i yderligere 5 minutter.
2. Tilsæt tomatpuré og mel og rist det af under omrøring. Tilsæt vand, hvidvin og fløde.
3. Kom krydderier i og kog suppen op. Når suppen koger, tilsættes alle grøntsagerne, der er skåret i tern
4. Varm suppen op til middelvarme.
5. Damp de rensede muslinger i hvidvin med laurbærblad i cirka 5 min under låg.
6. Pil muslingerne ud af skallerne. Muslingerne er nu klar til at komme i suppen, som så varmes igennem.
7. Server med lunt brød.
TIP
Vil du kun have fisk i suppen, kan du udskifte baconen med røget laks.
MUSLINGER UDEN RISIKO
Der er ingen risiko ved at spise muslinger, hvis du følger de her vigtige regler.
1. Skyl muslinger i koldt vand, kasser de knuste og dem, der ikke lukker sig sammen under koldt vand.
2. Træk eventuel skæg eller tang af.
3. Damp muslinger under låg cirka 5- 8 min. Kasser de muslinger, der ikke har åbnet sig.