Salat opskrift med courgette, mandler og mozzarella
SPONSORERET indhold

Salat med courgette, ristede mandler og mozzarella

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Mira Arkin Foto: Line Thit Klein
08. jul. 2011 | Opskrift | ALT for damerne
4

Ingredienser

3 courgetter
100 g mandler
250 g mozzarella
½ øko citron, saften og skallen heraf
2 spsk olivenolie
salt og sort peber 

Sådan laver du salaten

1. Hak mandlerne groft, og rist dem i en 200 grader varm ovn, til de er gyldne (ca. 10 minutter). Tag dem ud og lad dem køle af.

2. Skær courgetterne i meget tynde strimler – brug enten et mandolinjern eller en ostehøvl med streng. Vend courgetterne med fintrevet skal af halvdelen af citronen. Pres saften af citronen over og dryp med olivenolien. Smag til med salt og peber.

3. Riv mozzarellaen over salaten, og drys de ristede mandler over.