Cupcakes med kaffe- og karamelcreme
SPONSORERET indhold

Cupcakes med kaffe-karamelcreme

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Disse lækre cupcakes smager himmelsk og ser fine ud. Kagerne er toppet med den lækreste creme med kaffe og karamel. Mums!

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Tia Borgsmidt
12. mar. 2020 | Opskrift | Hendes Verden
12-14 stk.

Ingredienser

  • 125 g blødt smør
  • 150 g sukker
  • 2 tsk. vaniljesukker
  • 2 æg
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 dl mælk
  • 250 g hvedemel
  • 1 tsk. bagepulver

Karamel-kaffecreme:

  • 2 blade husblas
  • 1 dl stærk kaffe
  • 100 g dulche de leche (se her på siden)
  • 2½ dl piskefløde
  • 25 g blødt smør

Pynt:

  • 50 g hakket chokolade eller chokoladedrops

Sådan gør du:

  1. Pisk smør, sukker og vaniljesukker sammen. Pisk et æg i ad gangen. Rør citronsaft, mælk og hvedemel blandet med bagepulver i.
  2. Kom dejen i muffinforme. Bag dem ca. 25 min. ved 175 gr., til de er gyldne og gennembagte.
  3. Udblød husblassen i koldt vand 10 min. Tag husblassen op af vandet, og smelt den i den varme kaffe. Lad det afkøle 10 min.
  4. Rør kaffe og dulche de leche sammen. Pisk fløden til blødt skum. Pisk kaffeblandingen i fløden. Pisk blødt smør i.
  5. Kom cremen i en skål. Lad den stå i køleskabet et par timer. Smør den på kagerne. Pynt med et drys chokolade.

Anbefalet til dig