kylling
SPONSORERET indhold

Dijonkylling med rodfrugter og brune ris

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Vil du tabe dig − og må vægttabet godt holde? Så prøv denne opskrift

Af: Lone Helleskov / Opskrifter Christian Bitz og Arne Astrup Foto: Mikkels Adsbøl
29. jun. 2012 | Opskrift | Fit living
4

Ingredienser

500 g kyllingebryst med skind, smurt ind i dijonsennep, ca. 4 spsk
2 porrer, renset, bund og top fjernet, skåret i skiver på 2 cm
2 rødløg, pillet, skåret i både
250 g champignoner, delt i halve
4 gulerødder, skrællet, skåret i skiver, 3 cm tykke
1 spsk frisk ingefær, hakket
50 g mandler, uden skind, ristet på panden
2 ds. flåede tomater, skåret i tern
1 bdt. timian, hakket

Ris:
200 g brune ris, koges som anvist på posen
2 æbler, skåret i tern på 1x1 cm
1 bdt. mynte, hakket

Sådan gør du:

Brun kyllingebrystet af på en pande, skindsiden først. Krydr med salt og peber.

Bland alle grønsagerne med urter, ingefær og mandler. Vend det med lidt olivenolie, kom det i bunden af et fad og hæld dåserne med flåede tomater over grønsagerne. Kom kyllingebrystet på toppen med skindsiden opad. Drys med timian. Sæt det ind i ovnen ved 180 grader varmluft i cirka 25-30 minutter.

Bland de kogte ris med æbler og den friske mynte, mens det stadig er lunt. Smag til med salt og peber. Og server sammen med kyllingen.


Opskriften er fra bogen Verdens bedste kur af Arne Astrup og Christian Bitz