Empanadas

Foto: Betina Hastoft Sådan laver du lækre empanadas med spinat, bacon, mandler og feta.

Lækre empanadas: Sådan laver du dem selv

Empanadas er lækre både til aftensmad med en god salat til og som et alternativ til en rugbrødsmad eller sandwich i madpakken. Og så er empanadas en rigtig god måde at få bugt med en rest kødsovs, de slatne grøntsager og hvad du ellers har liggende. Her får du en god og en nem opskrift på lækre empanadas:

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

printer Print
preparation Tilberedelsestid: 15 minutter
cooking Arbejdstid: 30 minutter
totaltime Total: 45 minutter
plate 35 stk.

Empanadas

  • 500 g hvedemel
  • 1½ tsk. salt
  • 150 g blødt smør
  • 1½ dl vand
  • 1 æg

Desuden:

  • 100 g spæd spinat
  • 2 æggestore kogte kartofler, 150 g
  • 100 g bacon i skiver
  • 2 spsk. hakkede mandler
  • 100 g smuldret feta/salat ost
  • salt og peber

Pynt:

  • 1 sammenpisket æg til pensling
  • evt. 3 spsk. hakkede mandler

Tilbehør:

  • mexicansk salsa

Sådan gør du:

  1. Kom hvedemel i en skål tilsæt salt, smør, vand og æg. Ælt dejen sammen til den er ensartet. Lad dejen hvile i ca. 30 min. tildækket i køleskab.
  2. Skyl spinaten grundigt, og kog den op i ½ dl vand i en gryde, til spinaten falder sammen. Afdryp den godt i en si.
  3. Hak spinaten igennem med en kniv på et skærebræt. Mos kartoflerne i en skål, og rør spinaten i.
  4. Steg baconskiverne sprøde, og afdryp dem på køkkenrulle. Smuldr baconskiverne fint, og bland dem med spinat og kartofler. Bland også mandler og feta i. Krydr med salt og peber.
  5.  Del dejen i 35 boller. Udrul dem til cirkler ca. ½ cm tykke. Pensl med æg.
  6. Fordel spinatblandingen på dejstykkerne. Luk dem til halvmåner. Tryk kanterne sammen med en gaffel. Læg dem på bagepapir. Pensl med æg, og drys evt. med mandler.
  7. Bag empanadas ved 225 gr. ca. 15 min. Server dem med salsa til.

TIP: Kan fryses. Holdbarhed 2-3 mdr. ved minus 18 gr. Optø og lun dem inden servering.

star star star star star
Ikke nok bedømmelser
×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Hurtige empanadas med færdig pizzadej

empanadas-pizza.jpgHar du ikke selv tid til at lave dejen til empanadas, kan du sagtens bruge færdig pizzadej og have lækre lune empanadas klar på kort tid. Her får du en god opskrift på nemme og hurtige empanadas, der er lavet med færdig pizzadej:

Tid: 50 min.
1 fed hvidløg
1 spsk olivenolie
400 g hakket oksekød
½ tsk spidskommen
1 spsk hakket frisk rosmarin eller 1 tsk tørret
salt og sort peber
½ dåse flåede, hakkede tomater
1½ dl kogte ris
2 ruller færdig pizzadej

Tilbehør: tomatsalat

  1. Tænd ovnen på 200 grader. Hak hvidløget fint. Varm olien på en pande, og brun oksekødet heri. Tilsæt hvidløg, spidskommen og rosmarin, og krydr med salt og peber. Kom tomaterne i, og lad retten koge sammen i 10 minutter, til der ikke er ret meget væde tilbage på panden.
  2. Bland kødet med de kogte ris, og lad det stå og trække 5 minutter, så risene kan absorbere evt. væde.
  3. Rul dejen ud, og skær hvert stykke dej ud i 4 firkanter. Læg et par spiseskefulde fyld på hvert stykke dej, og fold dem sammen til trekanter eller halvcirkler. Brug fingrene til at klemme dejen sammen hele vejen rundt langs kanten, så den slutter helt tæt.
  4. Bag empanadaerne i ovnen i 20-30 minutter, til dejen er gylden.
Se, hvad vi ellers skriver om: Madpakke, Snacks, Mexicansk mad, Hovedret og Frokost

610x200_woordy_knap2.jpeg