Espresso martini: Sådan laver du den klassiske cocktail
SPONSORERET indhold

Espresso martini: Sådan laver du den klassiske cocktail

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

En espresso martini er en forfriskende drink efter en middag eller festlig frokost. Den lækre cocktail består af espresso, vodka, kaffelikør og et par kaffebønner som pynt på toppen. I denne opskrift har vi puttet lidt piskefløde i også for at gøre espresso martinien endnu mere cremet og dessertagtig, men du kan sagtens lave den uden, så den fremstår mere som en skarp cocktail. Her får du en god og nem opskrift på espresso martini – og ikke mindst historien bag den lækre cocktail:

Af: Katrine Klinken Foto: Getty
06. jul. 2021 | Opskrift | Hjemmet
2 stk. espresso martini | Total: 10 min

Ingredienser

Det skal bruge:

  • 2 dl kold espresso (eller stærk kaffe)
  • 4 cl vodka
  • 2-3 cl kaffelikør (Kahlua)
  • 4-6 isterninger
  • evt. 2-3 spsk. piskefløde
  • Pynt: 4 hele kaffebønner

Sådan laver du en espresso martini:

  1. Bland kold espresso, vodka og kaffelikør. Ryst evt. i en drinkmikser med isterninger.
  2. Hæld drikken i 2 drinkglas.
  3. Pisk fløden lidt tykkere med en gaffel, og hæld på overfladen af drikken. Pynt med kaffebønner, og servér straks.
  4. Hvis du ikke vil have fløde i din espresso martini, kan den sagtens udelades.
  5. Du kan også lave en espresso martini med orangesmag – erstat halvdelen af Kahlua med Cointreau eller anden appelsinlikør, og server evt. med en frisk strimmel appelsinskal på toppen.

TIP: Rester af kold kaffe kan bruges til kolde drinks som iskaffe og kaffe- eller espresso-martini. Det kan kommes i brød- og kagedej, bruges til pensling af boller og franskbrød. Kold kaffe kan også koges ind med sukker til kaffesirup, som er godt som tilbehør til is og cremede desserter.
Kilde: Hjemmet

En skøn cocktail med masser af smag: Espresso martini ♡
Caption

Hvad er en espresso martini?

I følge Wikipedia er en espresso martini en cocktail, der serveres kold. Cocktailen består af vodka, stærk kaffe (espresso) og kaffelikør (fx. Kahlua). I virkeligheden har det intet med en martini at gøre, der da hverken er gin eller vermouth i drinken, men det er blot en af mange drinks, der pynter sig med lånte fjer og hedder noget med ’martini’.

Anbefalet til dig