Ingredienser
Arbejdstid: 50 min.
Stege/kogetid: ca. 1 time
Hviletid: ca. 15 min.
1 lammekølle eller -bov (udbenet)
Fars:
350 g hakket kalve- og svinekød (eller lammekød)
1½ tsk groft salt friskkværnet peber
3 spsk hvedemel
1 æg
ca. 1 dl mælk
100 g pinjekerner
1 bundt bredbladet persille (hakket)
ca. 1 spsk olivenolie
Grønsager:
1 bundt grønne asparges
1 bundt forårsløg
1 pakke små snackgulerødder (eller et bundt gulerødder med top)
Myntesovs:
4 dl yoghurt naturel
Ca. 2 håndfulde frisk mynte (hakket)
1-2 fed hvidløg
½ tsk groft salt
½ agurk (små tern)
friskkværnet peber
Tilbehør:
friskkogte pillekartofler
- Rør farsen sej med salt. Rør peber, mel, æg og mælk i. Rør, til dejen er smidig. Tilsæt pinjekerner og persille.
- Læg farsen på den udbenede lammekølle eller -bov og snør sammen med kødsnor.
- Gnid kødet med olie og læg det i et ovnfast fad. Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 20 min.
- Skru ned til 175 grader og steg yderligere 30-50 min., til kernetemperaturen er 75 grader (målt med stegetermometer).
- Lad kødet hvile og skær det i skiver lige før servering.
- Myntesovs: Rør yoghurt sammen med mynte, hvidløg og salt og tilsæt agurketern.
- Smag til med salt og peber. Kog grønsagerne i 4-5 min. i letsaltet vand og servér dem til kødet med myntesovs og kartofler.