Feriemad på 20 minutter
Foto: Columbus Leth

Feriemad på 20 minutter

Feriemad på 20 minutter

Med sæsonens skønne råvarer og lidt basisvarer fra spisekammeret kan du hurtigt trylle lækker sommermad frem, hvis du vil have lov at nyde solen i stedet for at stå i køkkenet. Her får du 5 lækre opskrifter...

LAM & QUINOASALAT
Til 4 personer

De sunde quinoafrø er geniale som fyld i salater. Sammen med sommergrønt og grillstegte lammekoteletter giver det god smag på tallerkenen.

Tid: ca. 20 min.

100 g quinoa
1 fed hvidløg
1 broccoli
1 bundt grønne asparges
250 g jordbær
1 bundt persille
olivenolie
salt og peber
8 lammekoteletter
__________

1. Kog quinoa som angivet på emballagen med presset hvidløg, og afdryp.

2. Skær broccoli i små buketter. Knæk den nederste træede ende af asparges, og damp broccoli og asparges et par minutter. Skær asparges i snitter.

3. Skyl, og nip jordbærrene, og skær dem i skiver.

4. Vend quinoa med broccoli, asparges, jordbær og hakket persille. Smag salaten til med olivenolie, salt og peber.

5. Pensl lammekoteletterne med olivenolie, og krydr med salt og peber. Grill koteletterne i ca. 3 min. på hver side, og server med quinoasalat.
__________

Fortsætter på næste side...SPRØD FENNIKELSALAT MED LAKSESPYD
Til 4 personer

Den sprøde fennikelsalat med frugt og bær er et frisk og sødt tilbehør til den lidt fede fisk.

Tid: ca. 20 min.

2 fennikel
1 bundt forårsløg
4 ferskener
100 g hindbær
1 bundt bredbladet persille
2 spsk. mandler
6 laksefileter
12 grillspyd
½ dl olivenolie
salt og peber
1 ubehandlet lime eller citron
2 spsk. sesamfrø

Pynt:
bredbladet persille
__________

1. Skær top og bund af fenniklerne, og snit dem fint. Snit forårsløg.

2. Fjern stenene fra ferskenerne, og skær dem i både.

3. Vend fennikel med forårsløg, ferskener og hindbær.

4. Hak persillen. Rist mandlerne gyldne på en tør pande. Vend halvdelen af persillen i salaten sammen med hakkede mandler.

5. Skær laksefileterne igennem, så der bliver dobbelt så mange stykker. Træk fisken på grillspyd, pensl med olivenolie, og krydr med salt og peber. Grill laksen på en grill eller varm grillpande i 2-3 min. på hver side.

6. Rør olivenolie med limeskal og saft. Dryp olien over laksespyddene, og drys med resten af persillen og sesamfrø. Server med fennikelsalat.GRØN SOMMERPASTA
Til 4 personer

Server salaten, som den er, eller som fyldigt tilbehør til grillmaden.

Tid: ca. 20 min.

200 g pasta
1 bundt grønne asparges
1 lille blomkål
1 bundt radiser
200 g friskbælgede ærter
100 g blød gedeost
3 spsk. olivenolie
saft og skal fra 1 ubehandlet citron
1 tsk. flydende honning
1 håndfuld krydderurter, f.eks. persille, basilikum, kørvel
salt og peber
__________

1. Kog pastaen som angivet på emballagen, og afdryp.

2. Knæk den nederste træede ende af aspargesene, og damp dem i 1-2 min. Afkøl, og skær i snitter.

3. Del blomkål i små buketter. Skær radiser i skiver.

4. Vend pasta med asparges, blomkål, ærter, radiser og gedeost.

5. Rør olivenolie med citronsaft, citronskal og honning, og vend dressingen i salaten. Drys med hakkede krydderurter, og smag til med salt og peber.ÅBEN KYLLINGESANDWICH
Til 4 personer

Sandwich er bare dejlig nem sommermad. Disse kan sagtens klappes sammen og tages med på picnic.

Tid: ca. 20 min.

4 kyllingebryster uden skind og ben
olivenolie
salt og peber
1 bakke babyspinat
1 bundt løvstikke
2 avocadoer
saft af ½ citron
4 skiver surdejsbrød (eller 8 til alm. sandwich)
100 g flødeost naturel
200 g friskbælgede ærter
__________

1. Bank kyllingestykkerne let flade med håndfladen. Pensl med olivenolie, og krydr med salt og peber. Grill kyllingestykkerne på en grillpande i ca. 5 min. på hver side.

2. Skyl spinaten, og slyng den tør. Hak løvstikke. Skær avocadoerne i både, dryp citronsaft over.

3. Rist, eller grill brødet. Smør med flødeost. Anret med spinat, kylling, avocado og ærter. Drys løvstikke over, og server.GRÆSKINSPIRERET BØF
Til 4 personer

Hvis du ikke kan komme til Grækenland, kan Grækenland sagtens komme til dig!

Tid: ca. 20 min.

500 g solmodne tomater
2 spsk. olivenolie
100 g fetaost i tern
2 spsk. oliven
1 håndfuld friske krydderurter, f.eks. basilikum, mynte og oregano
1 agurk
2 dl græsk yoghurt
1 fed hvidløg
salt og peber
4 oksebøffer
__________

1. Skær tomaterne i kvarter. Dryp olivenolie over, og vend med fetaost og oliven. Drys med lidt krydderurter.

2. Skær agurken i brede strimler med en kartoffelskræller. Vend agurken i yoghurten sammen med presset hvidløg. Smag til med salt og peber.

3. Krydr bøfferne med salt og peber, og grill i ca. 3 min. på hver side på en grill eller grillpande.

4. Server bøfferne med tomatsalat og tzatziki.
__________

TILBUD: 3 numre af BoligLiv + Green Kitchen Stories

LÆS OGSÅ: 7 nemme opskrifter med pasta og nudler
LÆS OGSÅ: Nem hverdagsmad: 6 hurtige retter