Fiskefilet med pommes frites
SPONSORERET indhold

Fish'n'chips - hjemmelavet og lækkert

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækker fish and chips med mørksej, hjemmelavede fritter med "remo" og ærtepuré til. Det er hjemmelavet fastfood, når det er allerbedst.

Af: Bente Nissen Lundsgaard Foto: Chris Tonnesen
03. jan. 2023 | Opskrift | Hendes Verden
4 personer | Total: en time

Ingredienser

Chips:

  • 1 kg store kartofler
  • 2 tsk. flagesalt
  • Fritureolie til stegning

Fish:

  • 600 g mørk- eller lyssej
  • 4 spsk. hvedemel
  • 3 dl øl eller mælk
  • 120 g hvedemel
  • ½ tsk. salt
  • Peber

Hjemmerørt "remo":

  • 1½ dl god mayonnaise
  • 3 spsk. hakket pickles, gerne piccalilly fra Cervera
  • Evt. lidt karry og hakkede kapers

Ærtepuré:

  • 3 dl ærter (friske eller fine fra frost)
  • 2 dl bouillon
  • Æbleeddike
  • Salt og peber

Pynt: Citronbåde

Tilbehør: Salat og evt. puré af grønne ærter

Sådan laver du fish'n'chips

Chips:

  1. Skræl kartoflerne, og skær dem ud til pomfritter. Læg dem i koldt vand 10 min.
  2. Afdryp. Dup dem tørre. Varm olien op i en gryde, ca. 4-5 cm. Et franskbrødsstykke skal blive gyldent på et minut.
  3. Frituresteg fritterne ca. 5 min. Tag fritterne op i en si, og afdryp.
  4. Frituresteg dem en omgang mere til de er gyldne og sprøde. Afdryp. Drys salt over.

Fisken:

  1. Skær fisken i 12 ens stykker og vend dem i hvedemel. Rør øl og hvedemel jævnt. Rør salt og peber i.
  2. Dyp fiskestykkerne i dejen. Frituresteg 4-5 fiskestykker ad gangen. Vend dem med en hulske undervejs. Tag dem op, når de er gyldne og færdige.

Remo:

  1. Rør mayonnaise med pickles og evt. karry og kapers.

Ærtepuré:

  1. Kog 3 dl ærter (friske eller fine fra frost) i 2 dl bouillon i 2-3 min. Afdryp dem i en si. Gem bouillonen.
  2. Miks ærterne til puré i en blender. Tilsæt ca. ½ dl af bouillonen fra kogningen.
  3. Smag til med æbleeddike, salt og peber.

Anbefalet til dig