Fiskedeller med laks, quinoa og krydderurter
SPONSORERET indhold

Fiskedeller med laks, quinoa og krydderurter

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Disse fiskefrikadeller hitter både på smag og sundhed!

Af: Cecilie Sofie Svensson Foto: Line Thit Klein
26. okt. 2013 | Opskrift | ALT for damerne
25

Ingredienser

75 g hvid quinoa, kogt efter anvisningen
200 g hvid fisk, f.eks. torsk, lange eller kuller
300 g laks
1 mellemstort løg, meget finthakket
1 dl mælk
1 stort æg
1 lille håndfuld hakket estragon
1 lille håndfuld hakket purløg
1 usprøjtet citron, skallen heraf
1 tsk salt
½ tsk hvid eller sort peber
ca. 3-4 spsk neutral olie til stegning

Tilbehør:
2 spsk skyr
2 spsk picklesblanding, gerne fra Cervera
1 spsk mayonnaise
godt rugbrød

Sådan gør du

Kog quinoaen efter anvisningen på pakken, og lad den køle ned i en skål. Hak fisken fint, og bland med alle de øvrige ingredienser. Lad fiskefarsen trække 30 minutter på køl, så holder fiskefrikadellerne formen bedre, når de steges.

Varm en pande op med 2 spsk olie og form frikadellerne med en ske, som jævnligt dyppes i et glas med lunkent vand. Steg dem ca. 4 min på hver side ved middel varme. Skift gerne olien efter første stegning.

Rør skyren med pickles og mayonnaise, krydr med salt og peber. Servér dellerne varme med den lette mayonnaise, et godt stykke groft rugbrød og evt. en enkel grøn salat til.

SE OGSÅ på Hjemmet.dk: Weekendmad: Grillet fiskespyd og pærekage

Få mere inspiration til lækker mad på Altfordamerne.dk/opskrifter