Fiskefrikadeller med dild og rejer
Ingredienser
500 g lyssej, hakket
1½ tsk salt
1½ spsk mel
1 æg
1-1½ dl mælk eller piskefløde
friskkværnet peber
75 g rejer, grofthakket
2 spsk dild, hakket
2 spsk rødløg, finthakkede
2 spsk olivenolie eller vindruekerneolie.
Tilbehør: Grøn salat og kogte kartofler eller rugbrød
Sådan gør du
Rør hakket lyssej med salt, mel og æg (hvis du ikke kan købe hakket lyssej, kan købe et helt stykke lyssejfilet, skære kødet i mindre stykker og køre det 2 min. i foodprocessoren eller på en kødhakker). Tilsæt mælken lidt ad gangen og krydr med lidt peber . Rør farsen med rejer, dild og rødløg
Form 12-14 små fiskefrikadeller og steg dem i olivenolie ved jævn varme i ca. 6 min. på hver side, indtil de er gennemstegte, gyldne og sprøde i overfladen.
Servér fiskefrikadellerne med salat og kogte kartofler eller rugbrød.
TIP: Du kan variere opskriften ved at undlade dild og rejer og i stedet tilsætte 1 tsk finthakket rød chili, 1½ tsk frisk revet ingefær, 1 spsk fish sauce og ½ dl grofthakket koriander.