Flødeostekage med hindbær
SPONSORERET indhold

Flødeostekage med hindbær

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Lækker cheesecake med hindbær...

Af: Martin Dyrløv Foto: Martin Dyrløv
26. aug. 2014 | Opskrift | Hjemmet
1 kage, ca. 8 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Bagetid: 45 min.
Fryseegnet uden pynt
Dej:
1 citron (økologisk)
50 g smør
125 g sukker
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
175 g hvedemel
1½ tsk. bagepulver
¼ tsk. salt
1 dl mælk
Creme:
125 g flødeost naturel
3 spsk. sukker
1 æg
1 tsk. vaniljesukker
Fyld:
300 g hindbær
Pynt:
150-200 g hindbær
2-3 spsk. flormelis

  1. Vask citronen, riv skallen fint, og pres saften.
  2. Rør blødt smør og sukker cremet, og rør ægget i. Tilsæt citronskal og vaniljesukker. Sigt mel sammen med bagepulver, og tilsæt salt. Rør melet i dejen skiftevis med mælk, og tilsæt 3 spsk. citronsaft.
  3. Fyld dejen i en smurt springform (22-24 cm), og sæt den midt i ovnen ved 180 grader i 15 min.
  4. Creme: Pisk flødeosten cremet med sukker, og pisk æg og vaniljesukker i.
  5. Tag kagen ud af ovnen, og drys hindbærrene på i ét lag. Hæld cremen over bærrene, og sæt formen tilbage i ovnen 32/2014 ’ Hjemmet.dk 23 i 25-30 min. Tjek med en trætandstikker, om kagen er gennembagt, og lad den hvile i formen i 10 min. Løsn kagen fra formens kant med en kniv, tag kagen ud af formen, og lad den køle af.
  6. Servér kagen lun eller afkølet (men ikke køleskabskold) med friske bær og sigtet flormelis.