Focaccia
SPONSORERET indhold

Focaccia med sorte oliven

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Focaccia er en af de klassiske brød, der altid er et hit. Prøv at skifte de sorte oliven ud med soltørrede tomater - eller prøv med begge dele!

Af: Vibeke Lehn Foto: Nicolai Mørk
28. jun. 2012 | Opskrift | Fit living

Ingredienser

15 g gær
1 tsk sukker
2¼ dl lunkent vand
350 g italiensk mel type 00
1 tsk salt
2 spsk olivenolie
Flaget havsalt
50 g små sorte oliven
Oregano eller rosmarin
Olivenolie til pensling

Sådan gør du:

Rør gæren i det lune vand og tilsæt sukker. Dæk skålen til og sæt dejvæsken lunt 15-20 minutter.

Tilsæt hovedparten af melet samt salt og ca. halvdelen af olien. Slå dejen sammen og ælt den derefter godt igennem med resterende mel. Pensl dejskålen med olie, læg dejen i og lad den hæve lunt, tildækket ca. 1 time – eller til dobbelt størrelse.

Ælt dejen igennem, bred den ud på et stykke bagepapir i ca. 30x20 cm størrelse og lad den hæve lunt, tildækket 30 minutter. Brug fingrene og lav fordybninger – jævnt fordelt i dejen. Pensl dejen med olie, drys havsalt, oregano og sorte oliven på og bag focacciaen ved 200° ca. 20 min. Lad den afkøle på en bagerist.

Energi pr. stk v. 10 portioner: 170 kcal, fedt 27%, protein 9%, kulhydrat 64%