Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Opskrift på foie gras med brioche og pærechutney
Foto: Rasmus Baaner Foie gras med brioche og pærechutney

Opskrift på foie gras med brioche og pærechutney

Foie gras med brioche og pærechutney

Enten elsker man foie gras eller også gør man ikke, men prøv det.

clock 2 timer
printer Print
plate Foie gras til 5 personer

Foie gras:
500 g andelever
3 tsk cognac
3 tsk sød riesling
salt, muskat, sort peber.

Brioche:
25 g gær
6 æg
400 g smør
500 g hvedemel
45 g salt
1,25 dl sødmælk.

Pære chutney:
240 g tomat concassé (tomater, hvor indmaden er fjernet og skåret i små tern)
120 g løg i tern
120 g tørrede ribs
60 g ingefær
300 g sukker
300 g hvidvinseddike
120 g Granny Smith æbler i tern
1 st kanel,
½ tsk cayennepeber
½ tsk safran,
saft og skal af 2 appelsiner
750 g pære i tern.

Sådan gør du

Foie gras:
Befri leveren for blodårer og rens den. Pluk den i mindre stykker og marinerer den i cognac og riesling. Krydr med salt og peber.
Kom den i en form, og stil den på køl natten over.

Brioche:
Rør alle ingredienser sammen, og lad dejen hvilke 3 timer på køl. Ælt den igennem og kom den i en rugbrødsform eller lignende. Lad dejen hvile på køl natten over. Bag ved 180 grader i 45 min.

Pære chutney:
Kog tomater, løg, ribs, ingefær, sukker, eddike, æbler, krydderier og appelsin sammen.
Kog det ind til det begynder at karamellisere. Tilsæt herefter 750 g pærer i tern og kog yderligere 10 min. Kom chutneyen på patentglas og opbevares på køl.

Server foie gras’en med brioche, pærechutney og diverse bitre salater – f.eks. frissé, feldsalat og endivie.

Se, hvad vi ellers skriver om: And, Fransk mad, Chutney, Hovedret, Forret, Frokost og Tilbehør