Forårssalat med nye grønsager
SPONSORERET indhold

Forårssalat med nye grønsager

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
18. maj. 2012 | Opskrift | Hjemmet
8 personer

Ingredienser

Kogetid: 15 min.
Ikke fryse-egnet
1 kg nye danske
kartofler
2 bdt nye gulerødder
2 fennikler
1 blomkål
250 g friskbælgede ærter
Dressing:
3 skalotteløg
1 spsk dijonsennep
4 spsk æblevineddike
4 spsk olivenolie
salt og peber
Endvidere: evt. 300 g kogt eller lufttørret skinke i skiver

  1. Skrub eller skrab kartoflerne rene og kom dem i kogende, letsaltet vand. Lad dem simre 8-10 min. Tag gryden af varmen og lad dem trække færdige under låg ca. 8 min. Hæld vandet fra kartoflerne, overhæld dem med koldt vand og lad dem dryppe godt af.
  2. Rens de øvrige grønsager (undtagen ærter) og skær i mindre stykker – del blomkålen i buketter. Kog grønsagerne møre, men sprøde, i kogende, letsaltet vand, én slags ad gangen og læg dem straks i koldt vand, før de drypper af.
  3. Bælg ærterne. Pil skalotteløgene og hak dem fint. Pisk dem sammen med sennep og vineddike. Pisk olivenolien i lidt ad gangen og spæd evt. med et par skefulde vand. Smag til med salt og peber og vend kartofler og grønsager sammen med dressingen.
  4. Drys ærterne over salaten og server evt. sammen med en god kogt eller lufttørret skinke.