Friske chorizopølser med avocado
SPONSORERET indhold

Friske chorizopølser med avocado

×

Din Bedømmelse

Tak for din bedømmelse!

Denne opskrift har jeg lært af Rosa Sala Burgaya, som har udgivet bogen „Rosas Tapas - vejen til det spanske køkken“.

Af: Sandra Leigh Draznin Foto: Thomas Hergaard
18. jun. 2012 | Opskrift | Hjemmet
12 personer

Ingredienser

Arbejdstid: 30 min.
Stegetid: 20 min.
Ikke fryse-egnet
750 g friske chorizopølser
1 spsk olivenolie
1/2 flaske sød sherry
5 modne avocadoer
1 citron
evt. 1 fed hvidløg
evt. frisk koriander
salt og peber

  1. Halver avocadoerne og tag stenene ud. Skrab frugtkødet ud med en ske og mos det groft med en gaffel. Smag til med citronsaft, salt og peber og evt. lidt knust hvidløg.
  2. Skær chorizopølserne i tykke skiver på skrå. Steg dem på en pande med olivenolie, til de begynder at safte. Hæld fedtet af panden og tilsæt sherry.
  3. Lad det koge ind, så pølserne nærmest bliver karamelliserede, og læg dem på et fad.
  4. Top op med avocadomos og pynt evt. med lidt frisk koriander.

Anbefalet til dig