Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Opskrift på fuldkornspasta med tomat, oliven og mozzarella
Foto: Mikkel Adsbøl Fuldkornspasta

Opskrift på fuldkornspasta med tomat, oliven og mozzarella

Fuldkornspasta med tomat, oliven og mozzarella

Pastaretten er med bøffelmælksmozzarella, der smager guddommeligt.

4
Print

600 g fuldkornspasta ( skruer eller penne)
olivenolie
5 solmodne store tomater
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
½ bundt frisk basilikum
2 hakket oregano, gerne helt frisk
2 spsk tomatpuré
olivenolie
20 gode store sorte oliven
2 stk frisk bøffelmælksmozzarella
salt og peber.

Sådan laver du pasta

Kom vand i gryde med en smule salt og 1 spsk olivenolie. Bring vandet i kog og kom derefter fuldkornspastaen i det kogende vand, Vandet skal dække pastaen. Lad det koge i 15 min til pastaen er mør – ellers giv pastaen en smule mere varme.

Snit tomater, skalotteløg og hvidløg fint. Kom 1-2 spsk olivenolie i en anden gryde, varm olien og tilsæt derefter tomater, hvidløg og løg. Sauter til tomaterne er møre. Tilsæt derefter 3 dl vand, alt efter hvor meget vand tomaterne afgiver. Tilsæt hakket basilikum og oregano. Lad tomatsaucen koge i 8 min, og blend den derefter. Kom tomatpuré i og blend igen.

Smag saucen til med salt og peber. Vend den varme sauce med den afdryppede fuldkornspasta. Anret pastaen i nogle flotte tallerkener. Drys med oliven, basilikumblade og dryp med lidt olivenolie. Riv mozzarellaen i stykker og fordel den på de 4 pastaretter.

Tip

Pastaen er også god dagen efter som pastaret til frokosten. Du kan sagtens gemme resterne og så spæde pastaretten op med en masse lækre grønsager.

Bøffelmælksmozzarella er langt mere smagfuld end almindelig mozarella. Prøv f.eks. Mozzarella di Bufala Campana D.O.P. fra SuperBest, der har vundet en smagstest i Politiken.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sovs, Nem aftensmad, Pastaretter, Italiensk mad og Hovedret