Galopkage med  fyld

Galopkage med fyld - opskrift fra Hjemmet

Galopkage med fyld

Det er nemt og hurtigt med bagepulverdeje, for her falder bagværket ikke sammen, og der er ingen problemer med gær, som får for megen varme. Selv nybegyndere og børn kan „lege“ og alligevel få et godt resultat. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: ca. 35 min. Fryse-egnet

printer Print

500 g mel (ca. 8½ dl)
2 spsk bagepulver
175 g smør
125 g sukker (1½ dl)
2 ½ dl mælk
2 æg
2 æbler
75 g rosiner
50 g hakket sukat
50 g hakket pomerans
Pensling:
Æg, tesukker og mandelflager

  1. Bland mel og bagepulver i en skål og smuldr fedtstoffet heri.
  2. Tilsæt sukker og rør først mælken og derefter de sammenpiskede æg i.
  3. Skræl æblerne og skær dem i små terninger. Bland dem i sammen med rosiner, sukat og pomerans vendt i 1 spsk mel.
  4. Kom dejen ud på en bageplade med bagepapir og form den til en stor kage, ca. 2 cm tyk.
  5. Pensl med æg og drys med tesukker og mandelflager.
  6. Bag ved 200 grader i ca. 35 min
Se, hvad vi ellers skriver om: Dessert